Teknisk salg og rådgivning - Industrielle løsninger i skum, gummi og plast - Kunde- og salgsudvikling

Brænder du for at være i tæt dialog med kunder, yde en god kundeservice og teknisk rådgivning? Motiveres du af at arbejde med opsøgende teknisk salg og at skabe stærke kunderelationer igennem tværfagligt samarbejde med den interne organisation, hvor du er den kommercielle drivkraft? Har du lyst til at arbejde hos en international, velkonsolideret og anerkendt virksomhed? Så er dette job noget for dig.


Opgaven:

Virksomheden er i en rivende udvikling og har ambitioner om at styrke og udvikle sin markedsposition. Du vil få ansvaret for kunder indenfor en eller flere specifikke industrisegmenter. Målgruppen kan være kunder indenfor HVAC, vindindustri, akustik, elektronik samt maskiner og kabiner. Din primære opgave bliver at arbejde proaktivt med at udvikle eksisterende og finde nye kunder, hvor du agerer både som sparringspartner og teknisk rådgiver i udviklingen af den rette løsning sammen med kunden og den interne organisation.

Dit ansvar bliver at administrere professionelle kunderelationer - fra at opsøge nye salgsmuligheder til igennem projektstøtte og løsningssalg bidrage til værdiskabelse og udvikling af salg. For at sikre en høj kundetilfredshed og værdiskabelse, er det vigtigt, at du evner at forstå kundens behov og kommunikere det klart og tydeligt overfor din organisation. En vigtig del af opgaven er at kunne samarbejde effektivt og løsningsorienteret på tværs af de faglige grænser og teams.

Der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, men vi forventer, at du er 1-2 gange ugentlig på hovedkontoret i Sæby. Du må også forvente rejseaktivitet ca. 20 dage årligt.


Din profil:


Vi tilbyder dig:


Har vi vakt din interesse?

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 23. september 2022. Søg her.
Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte vores CCO, Sasha Nikolic: sni@b6.dk eller på mobil 2631 2210.


Tiltrædelse:

Snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.


Om B6 Nordic A/S:

B6 Nordic A/S er dansk familieejet virksomhed og en del af koncernen B6 Gruppen med hovedsædet i Sæby og produktionsfaciliteter i Danmark, Slovakiet og Tyskland. Koncernen beskæftiger samlet set omkring 170 medarbejdere og servicerer sine kunder globalt. Virksomheden har i 50 år været blandt Skandinaviens førende producenter af innovative kundetilpassede løsninger i teknisk skum, gummi, plast og tekstil til applikationer indenfor tætning, isolering, akustik, beskyttelse og komfort.

Med fokus på innovation og bæredygtighed tilstræber vi os på, at vores løsninger bidrager til øget sikkerhed, velvære, lønsom drift og ikke mindst den grønne omstilling til mange forskellige brancher indenfor industrien, herunder især fokus på FNs mål 3, 7, 9, 12 og 17. Virksomheden indgår i tæt samarbejde med sine kunder omkring produktudvikling og leverancer af kundespecifikke løsninger og materialer.

Vi tilbyder assistance i alle faser af løsningen, fra idéudvikling og design til prototypetest og endelig serieproduktion - både med hensyn til materialevalg, funktion og økonomi. Vores mål er at være kundernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør.

cross