B6 Gruppens historie

B6 Gruppen blev grundlagt i 1972 af Kurt Stenbro. Efter en periode i Ålborg området, flyttede virksomheden til nybyggede lokaler i Sæby. Fabrikken i Sæby er udvidet over flere etaper således, at vi nu servicerer flere forskellige industrier med vores produktions- og handelsaktiviteter.

B6 Gruppens produktionsaktiviteter foregår i dag fra både Danmark og Slovakiet.

Det startede med en god idé: Vaskesvampe med sæbe til svømmehaller. Skumplast var i opstarten den basale råvare – primært forarbejdet til møbelsektoren samt engangsprodukter til hospitalssektoren.

Efterfølgende er såvel produktsortiment som kundesegmentet udvidet væsentligt således, at kundegrundlaget i dag findes inden for følgende områder:

  • Industri – Produkter udviklet og forarbejdet til forskellige industrielle tekniske formål
  • Møbel – Alle typer møbelpuder og skumemner
  • Pleje – Diverse tekstiler, hygiejneprodukter og skumvaskeklude
  • Rengøring – Rengøringsprodukter samt engangsprodukter​

Indenfor flere af vores forretningsområder er B6 Gruppen markedsledende med en væsentlig eksport til en række lande.

I 2004 overdrog Kurt Stenbro posten som administrerende direktør til anden side, og i 2006 overtog Brian Stenbro stillingen. Kurt Stenbro er stadig aktiv i flere af B6 Gruppens selskabers bestyrelser.

Det er B6 Gruppens fortsatte målsætning at fastholde vores nuværende fokus på udvikling af nye produkter og løsninger til vore kunder samt, at dette fortsat sker i et tæt samarbejde med eksisterende og nye kunder og leverandører.

cross